Kombinationen af det meget brede sortiment af sorter, og det faktum, at kapsk margerit er én af de mest hårdføre udplantnings-planter, har resulteret i, at planten i dag er én af de mest populære udplantningsplanter. Kapsk margerit er ikke vinterhårdfør, men den vil blomstre udendørs lige til frosten sætter ind.
Du får længst mulig glæde af kapsk margerit, hvis du køber planter med mange knopper og få, udsprungne blomster. Jo tidligere det er muligt at plante ud, jo flere blomster vil folde sig ud i løbet af sommeren. Køb kun udplantningsplanter af god kvalitet, der har været vandet godt og ikke er tørret ud. Så vil de udvikle sig til de flotteste og sundeste planter i løbet af sommeren.
Den kapske margerit er både velegnet til udplantning i krukker, altankasser eller direkte i havens bede. Hvis krukken har en diameter på 40cm, skal du plante 3-4 planter i hver krukke. Fyld krukken med pottemuld. Tag margeritterne ud af potten og plant dem øverst i krukken. Pres pottemuld ned omkring planterne og lad ikke pottemulden gå længere op end til 1-2cm fra krukkekanten. Så er der plads til vandingsvandet. Vand krukken godt igennem efter plantning.
Bland eventuelt den kapske margerit sammen med andre udplantningsplanter, pletter i luften eller grønne stauder som Hosta eller Heuchera, der findes i en mængde forskellige bladfarver.
Den kapske margerit er en solelskende plante, der sætter pris på en lun placering i direkte sol. Sæt derfor krukken på en lun, solrig plads. Krukken vandes og gødes regelmæssigt sommeren igennem. Klippes visne blomsterstilke af forneden, fremmes udviklingen af nye blomsterknopper.
Inspiration til tilplantede krukker:
Til højre er der et par inspirationseksempler på tilplantede krukker.
Der findes endnu flere eksempler i Sortsgalleriet!
